
Normann Copenhagen søger sælger (barselsvikariat) til Jylland og Fyn. Klik herunder for at læse stillingsopslaget.
Som sælger i Normann Copenhagen har du en naturlig interesse for designprodukter og kan lide at arbejde i en dynamisk og hastigt voksende virksomhed.
Normann Copenhagen er et voksende brand, der er godt repræsenteret i Danmark. Du skal aktivt gøre os endnu bedre repræsenteret gennem mersalg til eksisterende kunder og en øget distribution inden for bl.a. stormagasiner, firmagaver og kontraktsalg til hoteller/restauranter m.fl.
Stillingen er et barselsvikariat med start omkring 1. maj 2010 og af cirka et års varighed.
Vi søger en stærk personlighed, der:
- Er en dygtig sælger, der kan motivere vores lokale samarbejdspartnere og skabe resultater
- Kan arbejde selvstændigt
- Trives med at have mange dage på landevejen
- Interesserer sig for design og designprodukter
- Har erfaring fra et lignende job og kender marked samt distributionskanaler
- Er udadvendt og uformel
Hvis du har lyst til at arbejde i en virksomhed med mange udfordringer, så kig forbi nogle af vores online platforme.
Hvis du kan identificere dig med vores måde at gøre tingene på, så send os en ansøgning.
Ansøgningsfrist: Mandag den 5. april
For yderligere oplysninger kontakt CFO Trine Lops: +45 35 55 44 59
Ansøgningen mærkes: ”Sælger Danmark” og sendes til: Normann Copenhagen, Østerbrogade 70, 2100 København Ø, eller tls@normann-copenhagen.com

0 Responses to “Job opportunity – in Denmark”